At tælle kort i Blackjack

Hvis du ønsker at læse en kort og opsumerende version af denne artikel, så klik her

Kunsten at tælle kort har eksisteret i mange år. Gamblerne fandt hurtigt ud af, at de kunne tjene flere penge, hvis de lærte at holde styr på de gode og dårlige kort, mens Blackjack spillet kørte.

Tæl points

Når du tæller kort, skal du ikke, som mange fejlagtigt tror, huske på alle kortene, men benytte dig af et point-system. Dette kræver stadigvæk at du er vågen, men du behøver ikke at være noget geni for at kunne drage fordel af metoden.

Før du kaster dig over den kunst, som det er at tælle kort, skal du vælge ét af de mange systemer, som er blevet skabt igennem tiderne. Vi vil nedenfor komme ind på det mest enkle system, som er relativt nemt at lære, men som stadig kan skabe en solid fordel for dig som spiller.

Det er vigtigt, at man er opmærksom på, at ens system skal være tilpasset det spil, som man vil spille. Hvis der kun bliver brugt ét spil kort (single kortspil Blackjack), er ét system det bedste, mens et andet system dominerer, hvis der er flere sæt kort i spil. Du skal desuden være opmærksom på om kortene bliver blandet før hvert spil, for hvis dette er tilfældet, kan du ikke skabe en fordel ved at tælle kortene.

Du skal også vælge et system, der passer til den tid du plejer at spille af gangen. Faktisk vil dygtige korttællere normalt anbefale, at man bruger et simpelt system, hvis man spiller mange timer og et kompliceret system, hvis man spiller få timer. Det lyder bagvendt, men hvis man sidder mange timer ved et Blackjackbord, kan det være svært at koncentrere sig i længden; fejl får hurtigt sneget sig ind, og man mister den fordel, som ens korttælling ellers skaber.

Vi vil her på siden vise dig flere systemer, men i denne artikel vil vi kun komme ind på ét – det er nemmest for dig.

Systemer til at tælle kort

Systemer til at tælle kort vurderes ofte efter to faktorer: ”Betting Efficiency” (fremover BE) og ”Playing Efficiency” (fremover PE).

Betting Efficiency måler, hvor præcist et korttællesystem kan vælge de optimale tidspunkter at øge dine bets. Altså, hvor godt kan systemet udnytte fordelen ved at tælle kort, når man samtidig bruger den optimale spillestrategi. Betting Efficiency bliver typisk målt på en skala mellem 0,0 og 1, hvor 1 er den bedste

Playing Efficiency er en beskrivelse af, hvor præcist korttællesystemet er, når der kommer ændringer i strategiske beslutning. Det bruger den samme skala som Betting Efficiency.

Det paradoksale ved disse faktorer er, at når man øger sin BE, så vil ens PE for det meste aftage. Dette sker på grund af den specielle rolle som Esset har i spillet. I relation til BE er Esset et stærkt kort, fordi det er en grundsten for at få Blackjack. Dog mister Esset en del værdi, når man trækker det som det tredje kort. Når man har 12 i forvejen, hjælper det f.eks. ikke meget at trække et Es.

Hvordan et tællesystem behandler Esset, bestemmer meget om systemets BE og PE. Hvis du har brug for en høj BE, som i et spil med mange kortspil (multi-kortspil Blackjack), så bør du vælge et system der tæller Esset som et ”højt” kort. Hvis dit spil derimod er et spil med kun ét kortspil (single kortspil Blackjack), så vælg et system der tæller Esset som et ”lavt” kort.

Multi-kortspil spil slås primært ved at have en stor bettingvariation. Det vil sige, at når huset har en edge better du lavt, og når du har en edge better du meget højere. Et tællesystem med en høj BE, vil fortælle dig hvornår du skal bette meget. I et spil med kun ét kortspil, hvor huset ved, at en stor bettingvariation vil vinde, vil et tællesystem med en høj PE lade dig bette mindre, men stadig vinde.

Husk dog, at casinoerne ved, hvor sårbare deres spil er overfor korttællere, og er derfor hele tiden på udkig efter casino spillere der tæller kort. Casinoerne er især opmærksomme på, om du varierer dine bets meget.

Hvis de mener, at du tæller kort, kan de finde på at nægte dig adgang til Blackjack bordene fremover. Det er ikke ulovligt at tælle kort på nogen måde, men i sidste ende er det casinoet der bestemmer, om de vil have at du spiller hos dem eller ej. I byer som Las Vegas og Atlantic City deler casinoerne ofte informationer omkring kendte ”card counters” med hinanden, hvorfor det kan betale sig at prøve at forblive anonym, hvis man vil tjene en skilling på at tælle kort i Blackjack. Det kan bestemt ikke anbefales at skilte med at man er korttæller.

Hi/lo tællesystemet

Vi vil nu lære dig et simpelt system til at tælle kort. Senere i artiklen kommer vi ind på, hvordan du bruger dette system:

Hi/lo tællesystemet (høj/lav):

2, 3, 4, 5, 6 = +1
7, 8, 9 = 0
10, J, Q, K, A = -1

Systemet har en BE på 0,97 % og en PE på 0,51 %. Det bedste system i verden, vil have en BE på omkring 0,98 % og en PE på omkring 0,70 %, men det vil være svært at lære, så det system du nu skal lære, vil være nemt at bruge, men stadig skabe en meget fornuftig BE og PE.

Hvordan gør man?

For det første er det vigtigt, at du kan den basale Blackjack strategi. Altså at du ved, hvornår du skal tage et kort mere, stå, double og splitte. Kan du ikke den basale strategi endnu, så øv dig noget mere, og kom derefter tilbage hertil. Du kan finde Blackjack skema information og andet under vores strategisektion. Kan du derimod den basale strategi, så er det tid til at gå i gang:

Hi/lo systemet

Hi/lo systemet tildeler en pointværdi til hver type kort i kortspillet. Det første skridt i korttælling er at huske de værdier:

Kort Værdi
2 + 1
3 + 1
4 + 1
5 + 1
6 + 1
7 0
8 0
9 0
10 - 1
J - 1
Q - 1
K - 1
A - 1

Med dette system tæller vi det altså som noget positivt (+1), når et lavt kort bliver dealet og som noget negativt (-1), hvis et højt kort bliver dealet (7, 8 og 9 er neutrale). Vi ønsker nemlig at have så mange høje kort tilbage i kortspillet, da dette er til fordel for spilleren.

For at forklare hvorfor de høje kort er en fordel for spilleren, så er vi nødt til at kigge lidt på Blackjack spillets natur. En meget stor del af den fordel som dealeren har i spillet kommer fra, at spilleren skal trække før dealeren. Går spilleren over, så behøver dealeren overhovedet ikke at trække.

Derfor er det en meget stor fordel for spilleren, når han ikke behøver at trække (altså når spilleren ender på 17, 18, 19, 20 eller Blackjack på sine to første kort). Samtidig er det meget negativt for dealeren hver gang han er nødt til at trække, da han har regler som skal følges.

Hvorfor stå på 14

I Blackjack er det ofte korrekt at stå på f.eks. 14, hvis dealeren har et dårligt kort åbent og det skyldes i al sin enkelthed, at den samlede sansyndlighed for at dealeren går over gør det profitabelt ikke at trække flere kort for spilleren. Hver gang dealeren skal trække, er det en positiv ting for spilleren.

Samtidig har vi som spillere muligheden for at ”doble”, og hver gang vi vælger at benytte denne mulighed, så ønsker vi et højt kort (man dobler aldrig på 12 eller derover). Ved at have mange høje kort tilbage i spillet bliver vores gennemsnitlige hånd bedre efter at have doblet, og dette er naturligvis også noget som tæller i vores favør. Sidst men ikke mindst, så øger mængden af høje kort i spillet selvfølgelig også chancen for, at man rammer Blackjack og får sin 3:2 betaling.

Som det kan ses af ovenstående skema, så er der lige mange kort med negativ værdi, som der er med positiv værdi. Det betyder, at så længe vores samlede ”tal” (også kaldet ”the count” på engelsk) er positiv så er der flere høje end lave kort tilbage i kortspillet. Bliver dette tal tilstrækkelig højt er fordelen skiftet over i spillerens favør og dette vil en korttæller normalt udnytte til at placere nogle væsentligt højere bets. Dette er card counting i en nøddeskal.

Altså at spille om få penge mens dealeren har fordelen og om store penge når man selv som spiller har fordelen. Problemet med dette er dog, at dealeren har fordelen langt størstedelen af tiden, så for samlet at kunne lave en profit, er man altså nødt til at spille meget højere end man tidligere har gjort, når fordelen endelig er på spillerens side.

MIT Blackjack Team

Dette store udsving i bet-størrelsen er meget åbenlyst og derfor vil korttællere kunne blive opdaget meget hurtigt. Dette problem har korttællere prøvet at komme uden om i mange år og et af de mere succesrige ”Blackjack teams”, som løste dette problem, blev kendt som ”the MIT Blackjack team” (da de alle studerede på Massachusetts Institute of Technology).

De benyttede et system, hvor en person sad en hel aften og spillede for minimumsbeløbet på Blackjackbordet. Når så ”tallet” blev tilstrækkeligt højt til at fordelen var skiftet solidt over imod spilleren, så blev et signal givet til en ny spiller, som satte sig ved bordet og spillede meget højt spil. På denne måde varierede ingen deres bets og det var derfor ekstremt svært at spotte, at der var korttællere til stede ved bordet.

På denne måde rensede MIT-teamet Las Vegas casinoerne for et ukendt million beløb i dollars over en årrække. Historien om dette team er vældigt interresant og er filmatiseret i filmen “21″. En abefalelsesværdig film til folk med interesse for Blackjack.

At lære pointværdierne

Kort Værdi
Es M-en
9  
5 En
6 En
7  
Konge M-en
2 En
10 M-en

Den letteste måde at lære pointværdierne på, er at tage et spil kort frem og begynde at tælle. Når du får et pluskort tæller du bare ”en” i stedet for ”plus en”, og når du får et minuskort tæller du bare ”m-en” i stedet for ”minus en” (det er nemmere at holde styr på). Når du får et kort med værdien 0, siger du slet ingen ting.

Når du føler du har styr på værdierne, kan du begynde at tælle rigtigt. Start med ét enkelt sæt spillekort. Start med at tage 3 kort ud af bunken, uden at kigge på dem, så du kan tjekke hvor præcis du var bagefter. Vend derefter de resterende 49 kort ét efter ét og tæl som før, men husk at lægge værdierne sammen denne gang. Et eksempel:

Nummer Kort Værdi
1. Kort Es Tæl: M-en
2. Kort  Konge M-to
3. Kort 10 M-tre
4. Kort 6 M-to (vær sikker på, at du ved hvorfor)
5. Kort Dame    M-tre
6. Kort 5   M-to
7. Kort 3 M-en
8. Kort 6 Nul
9. Kort 4 En (ikke plus en, bare en)

Når du har talt kortspillet igennem, skulle du gerne have talt rigtigt (ramt 0), hvis du tager de 3 kort, du først tog fra, og lægger til. Husk altid, at tage 3 kort fra, når du begynder forfra, så du ikke snyder dig selv til at lave en fejl. Bland kortspillet igen og begynd forfra, indtil du rammer rigtigt hver gang. Det går langsomt i starten, men de dygtigste Blackjack spillere kan tælle et helt kortspil på under 20 sekunder.

En anden god øvelse er, at tælle hele kortspillet, men undlade at vende det sidste kort. Har du talt rigtigt vil du ende med et ”tal” der enten er på +1, 0 eller -1. Alt efter hvor du ender kan du altså sige, om det sidste kort er et højt kort, lavt kort eller midt imellem.

Tricks der hjælper

Her er der ikke tale om korttrick, men om hvordan man nemmere kan tælle sine kort, når man sidder ved Blackjack bordet. For selvom du er god til at tælle kort, når du øver dig, vil du sandsynligvis ikke kunne følge med på et rigtigt bord med det samme. For at lære denne metode, skal du være i stand til at kunne tælle kortene rigtigt, når du øver dig med et enkelt spil kort. Du skal kunne huske alle kortenes pointværdier. Selvom du stadig er langsom, er det vigtigste dog, at du er præcis. Er du ikke præcis, vil du hurtigt miste den fordel, du har ved at tælle kortene og sker dette skal der tælles forfra.

At tælle par
Kort Værdi
Es-Konge M-to
Knægt-10  M-to
Dame-8 M-en
Es-7 M-en
8-9   0
Konge-3   0
7-3 En
9-6 En
4-5 To
2-6 To

At kunne tælle par(2 kort) vil øge din hurtighed betydeligt. Dette er et af de rigtige ”trick”, når man er i korttælle-branchen. Med nok øvelse vil du se en hånd som f.eks. Konge-Dame både som 20 og som M-to. Lad os tage nogle eksempler:

Vær sikker på at du forstår, hvorfor hver hånd tæller, som den gør. En god øvelse er at tage et spil kort og så vende to kort ad gangen. Du skal ikke lægge summen sammen, men blot øve dig på at tælle parrene. Øv dig, øv dig, øv dig. Dette er fundamentalt for at kunne opretholde en god fart, når du tæller. Hvis du er super skarp, kan du også lave øvelsen med tre kort ad gangen.

At kunne tælle tre kort ad gangen er især brugbart, hvis du skal spille en-mod-en mod dealeren, da der her bliver vendt tre kort først i hver hånd – dine to kort og dealerens ene.

Når du føler, at du har styr på at tælle par, så prøv at lægge værdierne sammen ligesom i øvelsen fra før, hvor der var ét kort ad gangen. Igen tager du tre kort ud af kortspillet, og begynder at tælle og lægge sammen. Bliv ved til du rammer rigtigt hver gang.

At tælle ved bordet

Metoden vi bruger til at tælle ved bordet, er en af hemmelighederne i branchen. I de spil, hvor kortene bliver uddelt med billedsiden opad bruger vi diagrammet nedenunder.

Mange dealere vælger først at vise deres åbne kort, når alle spillere har modtaget deres, så det tæller vi til sidst.

Start med de to kort til højre først og tæl mod venstre. Når dealeren viser sit skjulte kort, tæller du det med, og derefter tæller du de kort, folk vælger at trække. Til sidst tæller du så dealerens andet skjulte kort, og de kort han eventuelt måtte trække.

Som du kan se, giver metoden med at tælle par den mest naturlige måde at kigge på bordet på, og du behøver heller ikke følge kortene ét efter ét, når de bliver uddelt. Du kan vente, til hver spiller modtager deres andet kort.

The true count (den ægte sum)

Alle vores betting-beslutninger afhænger af den ægte sum. Vi vil her komme nærmere ind på, hvad det er. Selvom den ægte sum mest gælder folk der spiller Blackjack med flere sæt kort, bør du også følge med, selvom du kun spiller med ét sæt.

Hvis der eksempelvis kommer 6 små kort, vil vores sammenlagte sum være plus 6. I et spil med kun ét sæt kort, vil vores ægte sum være lidt over 6, fordi der er lidt mindre et ét sæt kort tilbage nu. Hvis du spiller et spil, hvor der bliver brugt 6 spil kort, vil din ægte sum være lidt over 1 pr. kortspil, fordi der er lidt under 6 kortspil i spil endnu. Altså standardiserer vi vores sum, ved at dividere vores løbende sum af talte kort med antal kortspil tilbage i spillet.

Et hurtigt eksempel: I et spil med et enkelt kortspil har du efter første hånd en samlet sum på 2. Det bliver til en ægte sum på 2. I et spil med 6 kortspil har du efter første hånd en samlet sum på 12, men din ægte sum er her også 2, fordi du skal dividere 12 med 6.

Altså, for at bestemme den ægte sum, skal du dividere din løbende sum med antal kortspil tilbage. Du skal være opmærksom på, at selvom dealeren tager ét kortspil eller flere fra, det kaldes at cutte, har det ingen indflydelse på hvilke kort, der er tilbage, da vi jo ikke ved hvilke kort kortspillet indeholdte (fordi de var blandede). Det vi skal sørge for, er at vide hvor mange kortspil der er tilbage i skoen (der hvor dealeren tager sine kort fra) – Det er dem vi kommer til at spille med.

Et eksempel til: I et spil med 6 kortspil, hvor 2 kortspil allerede er spillet igennem, og dealeren har lagt dem til side, puttet dem i the discard tray: En samlet sum på 8 bliver her en ægte sum på 2, da der nu kun er 4 kortspil tilbage. Se om du forstår princippet:

# Tilbageværende kortspil Løbende sum   Ægte sum
1: 4 8 2
2: 2 10 5
3: 5 5 1
4: 3 12 4

At estimere de tilbageværende kortspil

Casinoerne er faktisk meget søde til at lade os få information om hvor mange kortspil, der er tilbage i skoen. Det du skal kigge på, er dog ikke skoen, men the discard tray. Der bliver brugt en discard tray på næsten alle casinoer, hvor der er spil med flere kortspil.

Når kortene er brugt, putter dealeren dem lige så fint i discard tray’en, så alle kan se dem. Den, og så lidt subtraktion, bruger korttælleren, når han skal estimere hvor mange kortspil der er tilbage. I et spil med 6 kortspil, hvoraf 2 er brugt, skal der være 4 tilbage i skoen, hvis vi antager at der ikke ligger nogen kort på bordet.

Hvad vi prøver at opnå, er at gætte rigtigt inde for et halvt kortspil. Hvordan du træner til at se det, kommer vi tilbage til. Hvad der er mest vigtigt lige nu, er mekanikken bag hvordan, du udregner den ægte sum. Lad os tage endnu et eksempel:

Vi er i et spil med 6 kortspil, den løbende sum er M-6 og der er tre kortspil i the discard tray. Det betyder, at der er tre kortspil tilbage, så vi dividerer den løbende sum med 3, og vores ægte sum er M-2. Det virker altså også for negative summer – præcis på samme måde. Se om du selv kan:

Forestil dig, at vi er i et spil med 6 kortspil. Vi giver dig kun antal kortspil allerede spillede, så du skal regne ud hvor mange der er tilbage i skoen.

6-spils kortspil Tilbageværende kortspil Løbende sum Ægte sum
1. 2 4 1
2. 4 8 4
3. 5 5 5
4. 1 5 1
5. 2,5 7 2
6. 2 0 0
7. 3,5 M-5 M-2
8. 1,5 9 2
9. 3 M-3 M-1
10. 4,5 3 Lidt over en (men altid vær konservativ og rund ned)

Man kan faktisk også bruge den ægte sum i spil med kun ét kortspil. Det foregår lidt anderledes, men resultatet er det samme. Det, du skal gøre, er at regne med fraktioner i stedet. Hvis du i et spil med kun ét kortspil, har en løbende sum på 6 og der er ¾ af kortspillet tilbage, skal du dividere 6 med 0,75. Det vil altså sige, at din ægte sum er 8. Hvis vi var halvvejs igennem i stedet, ville den ægte sum være 12. 6 gange 0,5 = 12. Det er noget sværere at dividere med fraktioner end med hele tal, så hvis du normalt kun spiller med ét kortspil, skal du øve dig ekstra!

At øve sig i at estimere tilbageværende kortspil

Det handler faktisk ”bare” om at stirre på kortene. Lær hvordan x-antal kortspil ser ud. Hvis du kigger længe nok på et kortspil med 52 kort, kan du til sidst se om der er blevet lagt 10 eller 12 kort oven på det.

Start med at tage et enkelt kortspil og kig på det i et stykke tid. Derefter lægger du et nyt kortspil på toppen, og kigger på det i et stykke tid. Nu lægger du så et tredje kortspil på, og kigger på det. Til sidst tager du så ét kortspil af – du skal ikke tælle kortene, men prøve at estimere hvor meget ét spil kort er. Tæl derefter hvor tæt på du var.

Nu lægger du det kortspil tilbage, og prøver at tage to kortspil af. Tæl dem bagefter, og se hvor tæt på du nu var. Byg nu din stak af kort op til 5 kortspil og prøv at tag 1,5 kortspil af. Du vil blive forbløffet over hvor hurtigt, du lærer at se hvor mange kortspil der er i en bunke. En god øvelse er at få en ven til at lægge forskellige antal kortspil oven på hinanden, imens du ikke kigger, og så se på stakken og gætte hvor mange kortspil der er. Igen – øv dig, øv dig, øv dig.

At bette med den ægte sum

Nu skal vi til det, den spændende del af korttællerens job nemlig hvordan man bruger sin viden til at vinde mere. For hver forøgelse med 1, vil spillerens fordel øges med omkring 0,5 % i det gennemsnitlige spil Blackjack. Hvis casinoet har en fordel på 0,40 % (6 kortspil, der må dobles på de to første kort, der må dobles efter man splitter par, dealeren står på Es-6), skal din ægte sum være omkring 1, for at du spiller lige op med huset.

For at du spiller lige op, skal du selvfølgelig benytte den optimale Blackjack-strategi. Du skal dog være opmærksom på, at du kun spiller lige op i længden. Der vil stadig være varians, der gør, at du enten vinder eller taber mere end du egentlig burde. En ægte sum på 2 vil i længden give dig en fordel på 0,5 % over huset. En ægte sum på 3 vil give dig en fordel på 1 % og så fremdeles.

Det er fordelen før en given hånd, der bestemmer korttællerens bet

Korttællere better kun en lille portion af deres samlede kapital (som de har sat af til at spille for) af gangen. De better kun en lille del fordi de er sikre på at vinde i længden, men ikke vil risikere at tabe det hele på én hånd. Det er derfor vigtigt, at du har en afsat kapital, der er så stor, at du kan klare en negativ varians.

Når korttælleren better i proportion til deres fordel (kaldet ”Kelly Criterion”), optimerer de deres potentiale, mens de mindsker deres risiko. Mange folk misfortolkede Kelly Criterion, fordi de troede at beløbet de skulle bette var i direkte proportion til deres fordel. De troede, at hvis de havde 1 % fordel, skulle de bette 1 % af deres kapital – det er ganske forkert.

Hvad de glemte var, at dobling og splitting, som jo sker, øger risikoen for varians i hånden. For spil, hvis regler er som ovenstående, er det optimale bet 76 % af spillerens fordel. Her er en tabel med de optimale bets, som vil virke for de fleste spil med flere kortspil:

Ægte sum Fordel % af optimale bet
-1 eller lavere -1,00% eller mere 0%
0 -0,5 0%
1 0% 0%
2 0,5% x 76% 0,38%
3 1,0% x 76% 0,76%
4 1,5% x 76% 0,14%
5 2,0% x 76% 0,52%
6 2,5% x 76% 1,90%
7 3,0% x 76% 2,28%

Ved at bruge denne tabel kan du bestemme det optimale bet for enhver bankroll; bare gang tallet i den sidste kolonne med tallet i din kapital.

Mere praktisk

Først og fremmest er det ikke praktisk at bette i enheder (kaldet units på engelsk), på mindre end $1 eller 5 kr. (du vil oftest slet ikke kunne bette så lavt) (vi vil fremover regne i dollars), så et betting-skema bliver nødt til at blive rundet af. Dernæst er det mere passende at bette i enheder på $5 eller 50 kr., så du vil ligne den gennemsnitlige gambler. Desuden gør det også de beregninger, du skal lave undervejs nemmere.

Endvidere er det umuligt at genkalkulere dit optimale bet, når du først har sat dig, også selvom det burde kalkuleres, som din kapital bevæger sig op og ned. Til sidst skal siges, at det er umuligt at spille ved borde, hvor den ægte sum altid er 2 eller mere; du vil nogle gange blive nødt til at bette, hvor huset har en fordel. At spille mod din fordel vil selvfølgelig skære i din gevinstrate, men ved at kende de omstændigheder, der kan koste dig penge, kan du aktivt mindske den betydning, det har for din kapital.

Betting-variationen

Et spil med ét enkelt kortspil og anstændige regler, hvor 36 kort eller flere er brugt før en omgang, kan slås med en betting-variation på 1:4. Et spil med to kortspil, hvor 70 eller flere kort er brugt, kræver en betting-variation på 1:12 for at du har en fordel. Betting-variation betyder kort sagt, at du skal have en forskel på dit højeste og laveste bet. Når betting-variationen er 1:4, skal dit højeste bet være 4 gange så stort som dit mindste.

Betting-variationen er forklaret i betting-enheder, så hvis du spiller med $5 chips i et spil med 6 kortspil eller mere, vil din betting-variation være fra $5 til $60.

En korttæller bør have en kapital på mindst 50 store bets. Derfor vil en betting-variation som denne kræve en kapital på mindst $3.000.

Med en $3.000 kapital vil et betting-skema se sådan ud:

Ægte sum Det faktiske bet (optimalt afrundet) Optimale bet
0 eller lavere $5 $0
1 $5 $0
2 $10 $11,20
3 $20 $22,80
4 $40 $34,20
5 $50 $46,60
6 $60 $57,00

Et skema som dette tillader dig at tilpasse dine bets i takt med at den ægte sum stiger. Det vil få dig til at se mere ud som en gambler og ikke som en professionel korttæller.

Du vil spare mange penge og finde mere profitable situationer hvis du forlader et bord når den ”ægte” sum er -1 eller derunder. Forlad dog først bordet når du har tabt en hånd – en ægte gambler går ikke umiddelbart efter en vunden hånd.

Din kapital

Din kapital (bankroll på engelsk), er meget vigtig for dit spil. Som sagt kan variansen være hård, og du kan komme ud for at tabe meget, selvom du burde vinde. Vær derfor sikker på, at du har råd til at spille, før du går i gang med at tælle kort. Du skal kunne klare diverse nedture uden at tabe det hele (gå broke på engelsk). At have styr på sin kapital hedder på engelsk ”bankroll management”. Det er et udtryk, du ofte vil støde på, hvis du vil bevæge dig rundt i spilleverdenen.

Forventning og standardafvigelse

På engelsk kaldet ”expectation and standard deviation”. Dette er et ret kryptisk afsnit, så følg godt med, hvis du ikke er matematikgeni. Hvis du slår plat eller krone 100 gange, forventer du at få 50 plat og 50 krone, men i virkeligheden vil det oftest være anderledes; måleenheden for den virkelighed er kaldet standardafvigelse.

Standardafvigelse er en matematisk term der bruges til at forudsige udfaldet af en situation. I vores plat eller krone-test forventer vi 50 plat og 50 krone, men i 2/3 af gangene vil det faktiske resultat være et sted mellem 45 og 55 til én af siderne. Faktisk vil det være mere udsædvanligt at ramme 50-50 end at ramme et sted mellem 45-55.

At ramme mellem 45-55 sker 68,3 % af gangene. 68,3 % af gangene er 1 standardafvigelse. Du bliver nødt til at forstå princippet bag standardafvigelse, hvis du vil overleve i Blackjack-verdenen. De fleste korttællere der giver op, gør det fordi de ikke forstår princippet. De forstår ikke, hvorfor udfaldet ikke altid er, som de forventer.

Når nogle korttællere rammer ind i en periode, hvor de taber den ene session (en session er, groft sagt, fra du går ind i casinoet til du går ud igen – det værende både et virkeligt og et onlinecasino) efter den anden, har de en tendens til at glemme alt hvad de har lært og dermed tabe hovedet. De begynder at spille for højt, de fejler når de spiller en hånd, og lige pludselig vågner de op, og alle deres penge er væk.

Tålmodighed og dygtighed vinder i længden.

Så hvad kan du forvente – hvad er det værste, der kan ske? Du kan tabe alle dine penge, men hvis du har en ordentlig kapital (bankroll) på mindst 50 topbets, og du spiller efter den korrekte strategi, og ikke overbetter, har du en god chance for at lave nogle penge i Blackjack.

Den nedenstående tabel viser de mulige resultater for forskellige antal timers spil i et typisk spil Blackjack. Der er vist det forventede antal dollars vundet, både hvad den burde være, hvad den er ved 1 standardafvigelse (68,3 % af tiden) og ved 2 standardafvigelser (95 % af tiden). 3 standardafvigelser dækker over, hvad der sker 99,7 % af tiden.

Forventet gevinst / standardafvigelse

Vi antager: $12 gennemsnitligt bet, 50 hænder i timen, 1,25 % gennemsnitlig fordel

Tid Forventet resultat 68,3% af gangene   95% af gangene
3 timer $22,50 +$240 til -$168 +$435 til -$373
12 timer $144 +$552 til -$264 +$961 til -$673
48 timer $360 +$1.393 til -$242 +2.212 til -$1.059
90 timer $675 +$2.300 til -$40 +$3.320 til -$1.160

Forklaring: Hvis du skulle spille flere hundrede sessioner af 3 times varighed, ville den gennemsnitlige gevinst være omkring $22,50. (Hvis du altså bruger en betting-spredning på $5 til $60, som vi omtalte tidligere). Men få sessioner ville faktisk resultere i en gevinst på præcist $22,50; omkring 2/3 ville være et sted mellem +$240 og -$168. Du kan se at i de fleste af sessionerne, ville du vinde så meget som $435 eller tabe $373, og en sjælden gang i mellem ville dine gevinster eller tab endda være større end det! Kan du se, hvorfor du skal have en kapital på mindst $3.000, når din betting-spredning er på $5 til $60?

Man skal kunne bevare roen

For at være succesfuld bliver du nødt til at kunne absorbere tab som er mange gange større, end hvad du forventede at vinde. Det vil ske engang imellem at dine tab er så store, at det er svært at håndtere, men det handler om at holde hovedet koldt – du vil vinde i længden! Se så på sessionerne på 90 timer. De fleste vil, værst tænkeligt, gå i 0 efter så mange timer. Nogle få vil resultere i en gevinst på op til $2.300, mens nogle vil resultere i et tab på $1.160 eller mere. Det er usædvanligt, men det sker.

Nu skal du spørge dig selv, om du kan klare at spille perfekt i 90 timer (altså ikke i træk, men matematisk tænkt), være tabene, men stadig spille dit optimale spil? Hvis du kan det, så er det bare om at klø på. Igen: du vinder i længden, men du vinder ikke hele tiden! Din kapital vil være en rutsjebane tur, men de stærke kan klare det, hvis de formår at holde følelserne ude af spillet. Hold hovedet koldt når du taber, men også når du vinder. Selvom det hele kører, du er ”on a roll”, skal du ikke satse mere, end du har råd til. Øv dig i at forstå standardafvigelserne. Det er vigtigt at du forstår, hvorfor de er, som de er.

Den rette mentale attitude

For at forstå konceptet bag ”forventet gevinst”, bør vi kigge på de andre spil på casinoet:

Du skal være en investor og pr. definition er en investor én som laver profit. Du kan altså ikke være en investor i spil, hvor der er en negativ forventet gevinst.

Hvis du better $10 på ”Pass line” (over eller under) i et spil terninger (craps på engelsk), vil du enten vinde $10 eller tabe $10, men din forventede gevinst er -14 cents for hvert kast. Det er fordi huset har en indbygget fordel på 1,4 % på det bet, forstået på den måde at hvis du spiller tilstrækkeligt mange gange, vil dit gennemsnitlige tab være 14 cents pr. kast. I det korte løb vil du måske vinde mange penge, men hvis du spiller længe nok, vil husets fordel med tiden have en effekt. Da et gennemsnitligt spil terninger har omkring 60 kast i timen, vil udgiften for at bette $10 pr. kast i timen være omkring 60 x 14 cents = $8.40. Altså er spillet ikke profitabelt.

Lad os kigge på konceptet fra en anden vinkel; nemlig med en positiv forventet gevinst, som fx at tælle kort i Blackjack. Hvis dit gennemsnitlige bet er $12 og den gennemsnitlige fordel du har over huset er 1,25 %, vil din forventede gevinst være $12 x 0,0125 = $0,15 pr. hånd. Altså 15 cents pr. hånd. Hvis du spiller 60 hænder i timen, kan du forvente at vinde – i det lange løb – 60 x 15 cents = $9 i timen.

Hvis du øger mængden af hænder fra 60 i timen til, lad os sige, 80 hænder i timen, har du forøget din forventede gevinst til 80 x 15 cents = $12 i timen. Den eneste måde at tjene flere penge på, er enten at øge værdien af dit gennemsnitlige bet eller øge fordelen over casinoet. Dit gennemsnitlige bet er kun en følge af din kapital, og fordelen over casinoet er for det meste en følge af dets regler i dets Blackjack spil.

Flere hænder betyder flere penge

Hvis du er den eneste spiller i et spil med 6 kortspil, kan du spille omkring 200 hænder i timen. Hvis vi bruger ovenstående beregning, vil din forventede gevinst være 200 x 15 cents = $30 dollar i timen. Det er en god forøgelse. Problemet er her, at vi vil have dig til at rejse dig og gå, når den ægte sum falder under M-1, så 200 hænder i timen er kun muligt, hvis du får en sko hvor den ægte sum forbliver positiv, og du samtidig er god nok til at tælle kortene så hurtigt, som det kræves. At flytte til et andet bord, når kortspillet bliver ”koldt” er et must, fordi det er bedre slet ikke at spille, end at spille når huset har en fordel over dig.

Men 200 hænder i timen er et realistisk mål, så bliv ved med at øv dig i at tælle igennem kortspil, til du kan gøre det fejlfrit hver eneste gang. Når du kan gøre det og indregne den ægte sum samt spille perfekt strategisk Blackjack, skal du prøve at spille en-mod-en mod dealeren, så ofte du kan. Hvis du spiller på et rigtigt casino, vil du derfor nogle gange være nødt til først at komme i de sene nattetimer, så du er alene med dealeren, men det er dét værd. Du skal dog huske, at når du øger din mængde af hænder i timen, øger du samtidig din standardafvigelse i timen. Derfor skal du ikke blive overrasket, hvis du taber $400 eller mere på en times spil. Din risiko er ikke øget, men du har ”komprimeret” din time-faktor.

Målet for den vindende spiller er at spille så meget kvalitets-spil (strategisk korrekt) som muligt; om du vinder eller taber kommer i anden række. Ved at spille og bette korrekt, vil pengene komme med tiden.

En vindende attitude

Som sagt så kommer gevinsterne i Blackjack hen ad vejen, så du skal ikke være bekymret, når du har en tabene session, men du skal heller ikke føle dig uovervindelig, når du vinder. Den rette mentale attitude eliminerer de gode og de dårlige følelser i spillet, men lader dig spille et solidt, uemotionelt spil.

Når vi har haft en tabende session (gennemsnitligt 35 % af tiden), forlader vi bare casinoet med en viden om, at de nok skal passe godt på vores penge, til vi kommer tilbage igen. Vi ved, at hvis vi spiller et vindende spil, skal vores penge nok komme tilbage. Det er ikke et spørgsmål OM de gør, men om HVORNÅR de gør. Vi kan ikke vide, hvordan variansen udspiller sig, det er der ingen der kan.

At evaluere et spil

Selvom de fleste Blackjack-varianter kan slås, vil gevinsten for marginale situationer ikke nødvendigvis kompensere dig for din tid og risiko. Derfor skal du evaluere et spil på flere måder, inden du spiller det. De to primære områder du skal være opmærksom på, er husets regler, heri inkluderet hvor mange kortspil der bruges, og placeringen af skære-kortet (the cut-card på engelsk) – det sidste kalder vi ”penetration”.

Mange regelændringer kræver, at du ændrer din basale strategi, så vær opmærksom på at du bruger den rette!

Effekten af variationer i reglerne

Forestil dig, at vi er i et spil med 6 kortspil, du må doble på din hånd, du må ikke doble efter du har splittet, du må gensplitte alle par undtagen Esser, du kan forsikre og dealeren står på A-6. Dette giver dig en fordel på -0,54 %, altså har huset fordelen.

Ændringer der vil hjælpe spilleren Ændringer i fordelen
Doble efter split +0,14%
Gensplitte esser  +0,07% 
Tidlig overgivelse (surrender) mod alle kort +0,70%
Tidlig overgivelse mod kun 10 +0,30%
Sen overgivelse  +0,08% 
1 kortspil +0,50%
2 kortspil +0,20%
4 kortspil +0,05%
Ændringer der vil skade spilleren Ændringer i fordelen
Dealeren trækker på A-6 -0,20%
Kun doble på 11 -0,46%
Kun doble på 10 og 11 -0,09%
Kun doble på 9, 10 og 11 -0,09%
Må ikke gensplitte par -0,04%
Ingen forsikring (hvis du tæller kort) -0,40%

For at bestemme casinoets fordel over dig i begyndelse af en sko, skal du bare lægge til eller trække fra. For eksempel: Hvis du spiller et spil med 2 kortspil, som har de samme regler som først nævnt, er din fordel udregnet således:

Nævnte regler: -0,54 %
To kortspil: +0,20 %
_________________
Spillerens fordel: -0,34 %

Effekten af kortspilspenetration

Hvor langt dealeren skærer ind i kortspillet, kan havde stor betydning for dine gevinster. Grunden er at med dyb penetration, vil de høje ægte summer, som tillader dig at bette mere, opstå færre gange inden kortene igen skal blandes. Tabellen herunder viser hvor ofte ægte summer vil opstå på en procentvis basis i varierende grader af penetration.

Ægte sum 50% 65% 75% 85%
+1 15 15 13 13
+2 8 7 8 8
+3 3 4 4 5
+4 1,5 2,5 3 4
+5 1 1 2 2
+6 0,5 1 2 2
+7 0 0,5 1 1,5
+8 0 0 0,5 1
+9 0 0 0 0,5
+10 0 0 0 0,5

Hvad vi prøver at sige her er, at hvis du spiller et spil med 50 % penetration, vil der ud af 100 hænder kun være 29, der har en ægte sum på 1 eller mere. Siden det kræver en ægte sum på 1 at spille lige op med huset, vil der kun være 14 hænder hvor du har en fordel. Kig på statistikken for 85 % penetration: Her vil næsten 37,5 % af hænderne spille lige op eller bedre, og næsten 25 % vil være hænder, hvor du har en fordel.

Du spilder din tid og dine penge, hvis du spiller i et spil med mindre end 65 % penetration.

Selvom et spil ikke har de mest fordelagtige regler kan det stadig slås, såfremt penetrationen er god. Øv dig i at beregne fordelen i de forskellige regler.

Du skulle nu gerne have en forståelse for kunsten at tælle kort. Det kræver tid, tålmodighed og stædighed, at blive god til at tælle kort, men det er det værd. Til sidst vil det være helt naturligt at tælle kort, og du kan give dig i kast med at slå de forskellige spil Blackjack.